X1

Fra Martinus Respondoj
Spring til navigation Spring til søgning

X1 kender vi som jeg'et. Martinus beskriver det som et noget som er. Det er evigt, umaterialiseret og modsætningen til bevægelse.

X1 er en af de tre analyser af det levende væsen og udgør sammen med X2 og X3 det treenige princip, som igen udgør forudsætningen for at et levende væsen kan eksistere.

X1 er den "indre ubevidste del" del af livet, mens organismen og vores omgivelser er "ydre bevidste del" af livet (stk. 795[1])

X1 er den årsagsløse årsag.

En del af Urbegæret er X1. X1 som begæret og det begærende "noget" (stk 530)[2].


Vending af energierne

Det er jeget eller X1, som "vender energierne". Martinus skriver:

"Thi en energi eller "bevægelse" kan kun "vendes" ved hjælp af et absolut "fast punkt"." [3]

X1 er det faste punkt, som vender energierne (korrekt? Hvad med X2?).

Se stk. 821[4] og 822 samt Symbol 98.

X1 er immaterielt

X1 er et "noget som er" og derved evigt og uskabt. Der er absolut stilhed, men samtidig ikke et intet. Det må derfor være immaterielt.


Argument for X1

[5] - der hvor der ikke er et styrende noget bag bevægelserne opstår katestrofer. Der hvor der er et styrende jeg findes der tanke og planmæssighed (omskrivning, ikke citat).


X1 er livssubstans nr. 61

X1 er en af de 63 livssubstanser, som Martinus beskriver i Livets Bog 3. X1 er livssubstans nummer 61 [6].


Referencer