Urbegæret

Fra Martinus Respondoj
Spring til navigation Spring til søgning

Ubevidst for væsenet og udløses automatisk (DEV1, 11.16)

Se også Livets Bog 2, stk. 529:

"...lysten til manifestation, der igen er det samme som lysten til livet".

En evig automatfunktion (stk. 529).

"...bindemiddel imellem jeget, dets "overbevidsthed" og "skæbneelement"." (stk. 529)

Mere i stk. 530. Bl.a. urbegæret som energi.

Urbegæret "ligger før" moderenergien (stk. 531)

Stk 532: ""Urbegæret" er igen en realitet, der opstår i kraft af jegets berøring med moderenergien."


Stk. 545 (og andre)

Urbegæret er bindeleddet mellem X1 og X2.


Stk. 556:

"Dette begær udgør som før nævnt et evigt begær til liv og oplevelse. Det er det fundamentale bindeled mellem jeget og manifestationerne. Det fortoner sig ind i "noget nr. 1" og udgør det første, der herfra er at udtrykke som "noget nr. 2" og åbenbarer videre sin kraft som det bærende element igennem alle detaljer i "noget nr. 3". Det er som før nævnt alle bevidsthedstendensers eller tankeklimaers og dermed selve livets moder."


Stk. 556

Det udgør således i sig selv en virkning af sit ophavs forudgående oplevelser, manifestation og skæbne. Havde dets ophav: jeget ikke haft en sådan forudgående oplevelsestilstand, ville "urbegæret" umuligt kunne udløses.


Opleves i det levende væsens dagsbevdisthed, som identisk med "...det almindelige bevidste viljemæssige begær" (LB2, stk. 604) [1], hvilket er det samme som en tiltrækning (begæret). Dette begær er automatisk og er også kendt som sult og mættelse.

Urbegæret er den første livssubstans.

Urbegæret omtales i DIK, kap. 10, som en talentkerne.


"...vi er her ved selve urbegæret, der har sæde i "X2"." (Livets Bog 3, stk. 711)[2]

Urbegæret er overgangen mellem det materielle og immaterielle [3].


Livssubstans nr. 1

Urbegæret er livssubstans nr. 1.

Referencer

Artiklen trænger til et eftersyn