Underbevidsthed

Fra Martinus Respondoj
Spring til navigation Spring til søgning

I Livets Bog 2 beskrives underbevidstheden som bestående af de seks grundenergier (stk. 329). I LB2 deler Martinus underbevidstheden op i dagsbevidstheden og natbevidstheden.

"Underbevidstheden" består igen af seks livsorganer eller legemer. LB2 528 [1]

"Underbevidstheden" er igen at inddele i to faktorer: "dagsbevidstheden" og "natbevidstheden". LB2 330 [2]

"Underbevidstheden" består af "dagsbevidstheden" og "natbevidstheden" og bæres igen af individets seks forskellige bevidsthedsorganismer eller legemer. LB3 816 [3]

Denne rodfæstnings struktur kender vi som jegets overbevidsthed, der igen rummer skæbneelementet og talentkernerne, i kraft af hvilke væsenet kan opretholde sin underbevidsthed, der består af dets dags- og natbevidsthed. LB7 2474 [4]

Det eneste bevægelige i dens område er talentkernernes passage ind og ud af skæbneelementet og de grænseområder af den, ved hvilke den er forbundet med underbevidstheden eller væsenets natbevidsthed og dagsbevidsthed, og dermed dens tilknytning til væsenets oplevelse og manifestation. LB6 2185 [5]


"Underbevidstheden er således livsoplevelsens skueplads eller jegets livsscene." (citat [6])

I Livets Bog 1 er underbevidstheden det samme som natbevidstheden i de senere bind

I Livets Bog 1 dækker underbevidst, det som i de efterfølgende bind af Livets Bog, går under begrebet natbevidstheden. Natbevidstheden er modsætningen til dagsbevidstheden. Forskellen er at dagsbevidstheden bærer det levende væsens bevidsthed på de legemer, som er tilstrækelligt udviklede, hvorimod natbevidstheden består af de legemer, som endnu ikke er tilstrækkeligt udviklede til at være en dagsbevidsthed.

Livssubstans nr. 29

Underbevidstheden er livssubstans nummer 29 [7].


Referencer