MartinusRespondoj:Navngivning

Fra Martinus Respondoj
Spring til navigation Spring til søgning

Generelle konventioner

  1. Brug lille begyndelsesbogstav for alle ord undtagen det første. Medmindre de normale grammatiske regler siger, at alle ord i et emne skal være med stort (eks. Poul Nyrup Rasmussen), så skal kun det første ord være med stort; alle andre ord skal være med småt. Vores software retter selv det allerførste bogstav til stort, så når man henviser, er det ligegyldigt, om man skriver det første bogstav stort eller lille.
  2. Brug som udgangspunkt altid ental i artikler, medmindre ordet altid forekommer i flertal (eksempelvis artiklen om penge). Artikler om grupper af personer eller ting, der anskues i egenskab af gruppe, fx navne på folkeslag, skrives i ubestemt flertal: jøder osv.
  3. Brug flertal ved lister, hvis opslaget er en tematisk liste. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, brug "[Listenavn] (liste)".
  4. Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk. Følg altid Retskrivningsordbogens stavemåde, hvis ordet findes dér. For titler, der har flere mulige stavemåder ifølge Retskrivningsordbogen (eller en anden autoritativ dansk ordbog, hvis ordet ikke findes i Retskrivningsordbogen), laver man en omdirigering fra alle andre stavemåder.
  5. Vær præcis, når det er nødvendigt. Når en titel betyder mere end én ting, så gør alle betydningerne tydelige, når du skriver artiklen. Du behøver ikke uddybe alle betydninger (det er der nok en anden, der gør).
  6. Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det, du skriver, om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig.
  7. Brug kun store bogstaver ved forkortelser.